Conor McGregor vs. Floyd Mayweather

Rebekka Rebekka

150630_396481487106324_1788804417_nrebekka21148184_10155191812858052_1209988296_n

Jeg er nødt til at skrive om det her…. Da jeg tilbage i 2010, efter Topmodel blev “ramt” af spiseforstyrrelse, troede jeg ALDRIG jeg nogensinde ville komme til, at lave så meget som bare et enkelt photoshoot i mit liv igen. Efter nogle år i spiseforstyrrelsen kom selvværdet og selvtilliden stille og roligt tilbage, selvom den aldrig bliver den samme. Ikke desto mindre, kom det skønne bureau LeManagement i søgelyset for mig og der gik ikke længe før, at jeg hoppede med på modelvognen igen. Dog skal det siges, at både LeManagement og jeg var indforstået med, at jeg aldrig ville nå de højder der var spået for mig førhen, men stadigvæk tog de mig ind i deres lille familie og brugte tid på mig. Det første job jeg havde “tilbage” i branchen var for det her SKØNNE mærke RebekkaRebekka. For jer der ikke ved hvem RebekkaRebekka er, er det en fejl. Det er et sindssygt lækkert mærke, smukke detaljer, råt og helt igennem fedt. Jeg har været en trofast støtter af dem igennem årene, solgt det på mit tidligere arbejde og netshoppet mig fattig indimellem. Anyway, så var jeg selvfølgelig helt oppe og køre over det, da jeg blev booket og jeg skulle være ansigt for det her mærke og den her kollektion. Det betød derfor også, at efter en spiseforstyrrelse og et nu mindre godt syn på mig selv, var jeg intet mindre end ved at skide i bukserne over det. Mest fordi jeg jo selvfølgelig var så hunderæd for, at jeg ville spolere mine egne forventninger, LeManagements og ikke mindst deres. Det gjorde det ikke mindre nøjern, at det oveni købet også var Dennis Stenild der var fotografen! OMG! Det jeg prøver at komme frem til her er, at jeg kunne ikke ha’ drømt om en bedre oplevelse og det var udelukkende pga. de to skønne, helt fantastiske, vidunderlige, vanvittige dejlige piger Rebekka og Camilla. Jer der kender dem, ved hvad jeg snakker om. De har en evne til, at få en til at føle, at man er den bedste. De fik mig tilbage, hvor jeg følte mig hjemme og kunne ikke have givet mig en bedre oplevelse. Grunden til det netop bringer en varm følelse og lidt tåre frem i mine øjne, er fordi at der var sket så mange ting i mit liv på det tidspunkt og det betød simpelthen ALT at de gav mig den oplevelse. Jeg er sikker på, at der var en mening med, at mit første rigtige model job igen, skulle være med dem. Havde det ikke været for dem, havde jeg nok aldrig lavet mere. Jeg skylder dem et TAK. Kæmpe TAK. Tak for den oplevelse, tak for deres personligheder og ikke mindst tak for deres kunstværk. Al held og lykke fremover til jer 2 🙂

http://costume.dk/modenyheder/populaert-dansk-brand-stopper

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Conor McGregor vs. Floyd Mayweather