'De har bare ikke lige det ekstra jeg har'

Et lille prik med stor effekt

bloddoner

 

Sygt random indlæg ja, men alligevel vigtigt. I min familie og ikke mindst i min vennekreds har vi tit diskuteret det at være donor. Om det er bloddoner eller doner, hvis altså, 7,9,13 – uheldet er ude. Det er egentlig et ret interessant emne, at bringe op, fordi gud hvor er vi dog forskellige hvad det angår. Siden de 18, hvor man selv må bestemme om man vil være donor eller ej eller hvad man vil donere, har jeg altid været af den helt klare mening, at jeg selvfølgelig vil donere ALT. Nu siger jeg selvfølgelig, fordi for mig, og det er vigtigt at understrege mig, så giver det sig selv, at jeg selvfølgelig vil give ALT væk. Jeg skal jo ikke bruge det til noget, hvis jeg alligevel er død eller hjernedød? Men det menneske der stadig er i live, muligvis med livet i en meget tynd tråd, kan jo bruge det til ALT! Det kan jo give liv, istedet for at jeg tager det med mig i graven. Ja, jeg ved godt, at tingene ikke altid er så sort/hvid, men så alligevel, er det ikke det?

Nu har jeg længe, faktisk i flere år, haft tanken om at blive bloddoner, men jeg tør ikke. Hvilket jo er sygt frækt med tanke på min holdning til det andet. Skal jeg være ærlig er det mest fordi jeg er mega bange for, at de finder noget i mit blod, som er farligt, skidt whatever, som jeg hellere ville have været foruden informationen om. Det lyder så dumt, men det er reelt nok, at jeg er decideret angst for, at jeg fejler et eller andet, jeg virkelig ikke vil fejle og så skal jeg til at tage stilling til det, når jeg kunne have levet lykkeligt videre? Amen tro mig, jeg ved godt selv, hvor dumt det lyder. Men nu er min søster blevet bloddoner, mange af mine kollegaer og medstuderende og jeg får helt dårlig samvittighed over, at jeg ikke selv er det, når det kan redde liv og hjælpe så mange mennesker. Jeg ved ikke engang hvilken blodtype jeg er?!

Det drejer sig om 4 gange om året og det tager 30 min. Dog siger de, at det kan afhænge af hvilken blodtype du har. Det noget med at blodtypen 0 er special, fordi det kan bruges på ALLE uanset blodtype. Så har man den, så burde man virkelig blive bloddoner. Og som de siger: ‘Et hurtigt prik i din arm kan betyde, at en anden kan overleve’.

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

'De har bare ikke lige det ekstra jeg har'