Hold fast i dig selv!!

Blogger tanker – tanker om bloggen

d92d8826-7277-4342-aed3-7405e9739c59

Altså stilheden herinde har været så modbydelig lang, at hvis det var en krise i et forhold var man jo blevet sindssyg, men lige pt er der en krise, så ved ikke helt om Peter Plys har ret, fordi det mit livs krise, måske rimelig overdrevent, men det er følelsen lige pt.

Det der sker er, at jeg sidder med 2 enorme eksaminer, for mange vagter, veninder der skal passes, jul i sigte, ferie i sigte der stadig mangler planlægning, og en mand jeg også godt gad og se! For dig/læseren virker det måske som det vildeste ilandsproblem, måske endda ligefrem som et luksus problem, men det er bare ikke så ligetil.

Men anyway, når jeg stresser, så kommer mit dårlige selvværd, sårbarheden og den evige refleksion over min eksistens til overfladen.

Dette indlæg kommer nok ingen mening til at gi – det snak fra hjertet og hovedet uden sammenhæng – Twaddle! 

Da jeg startede den her blog med Maria, den forrige og den aller første blog jeg havde for mig selv – da var tanken, at jeg ville inspirere og give et velkendt ansigt på alle de følelser vi alle kan ligge inde med, men ikke turde at sige! For dem der kender mig, tror jeg måske der er en lille følelse af skuffelse over mit bidrag so far! Jeg er som person meget åben, uanset emne, frembrusende og nogle vil nok mene, at jeg er en anelse ‘uden-filter’ typen, men tingene har ændret sig.

Når jeg ser og skriver mine blogindlæg skuffer jeg sgu også mig selv. Hvor fanden er inspirationen i det jeg skriver? Hvor er ærligheden og de nøgne ureflekteret og rå tanker? Hvor er jeg?

Det skal lige tages højde for, at jeg er i seriøs krise for tiden og derfor får mine tanker lidt en overdramatiserende tone, men ikke desto mindre er de ægte og følsomme!

Jeg går og sysler med de valg jeg har taget og de valg jeg tager – om de nu er de rigtige? Er blogging for mig? Er studiet mig? Er jeg mig?

Jeg har ikke svaret og hvis jeg ikke har – hvem fanden har så? Nogen tyr til professionel traditionel psykolog hjælp andre ser healing og positiv tænkning som redskaber der kan stabilisere og give balance. Men Er jeg derude, hvor jeg ikke kan bunde selv og har brug for de svømmevinger?

Spørgsmålene er uendelige og jeg tror ikke der er noget definitivt svar på, hvad der er det rigtige at gøre eller ikke gøre. Samtidig funderer jeg også over om det bare er dårlige undskyldninger for ikke at ta’ sig sammen og tage ansvar for det man har sat sig for.

5dd0eb2a-d9eb-4dee-afca-cb9133375b9e

I forhold til blogging og livet som studerende, mig som menneske og den sti jeg tuller nedad, har jeg personligt svært ved at få bloggingen ind under huden, så det bliver en del af mig og min hverdag, men de samme følelser florere også omkring studiet! Faktisk er det de samme følelser omkring alt jeg foretager mig lige for tiden…

Jeg vil gerne være en inspiration og en åben portal, så vi fælles kan hjælpe hinanden og ikke føle os alene med vores indimellem onde og destruktive tanker, men jeg sgu da ikke til meget hvis jeg klapper låget i og gemmer mig!

Jeg kunne fortsætte i en uendelig med alt det snak om ens underlige tanker og følelser omkring alt og ingenting, men som det ser ud nu, vil det kun ende ud i evige gentagelser og ikke nogen løsning! Jeg håber derimod, at jeg med mine dårlige undskyldninger kan give et billede af hvordan min situation pt forholder sig og måske blive tilgivet for den dårlige bloggerstil! Så ja – Twaddle Twaddle og atter Twaddle ! 

/Brinette

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hold fast i dig selv!!