Hvad sker der egentlig i påsken?

Mine profilbilleder gennem tiden

Jeg kan kun finde profilbilleder tilbage til 2009 åbenbart. Ved ikke om jeg har slettet løbende eller om det først var der jeg fik facebook? Jeg tror det ikke, men… Det her er i hvert fald det første. Maria og jeg, 19-20 år, i storbyen, som to “smarte” jyder der besøger København. Maria ELSKER og shoppe. Gør det hele tiden, har altid gjort og vil altid gøre det. Og i virkeligheden, så er jeg ikke den største fan af det her shopperi. Jeg synes det er kedeligt, tager for lang tid og finder det ikke underholdende. Medmindre jeg måske vandt en million og kunne ta’ og købe hvad jeg vil. Mit ansigt siger på det her billede, hvad det altid har sagt mht. shopping: ‘kan vi ikke bare blive siddende her?’

img_4595

Det næste billede her er også deromkring. Maria elsker jo også at lægge make-up, så når jeg gad og hun fik lov, så ville hun så gerne sminke mig og ta’ “fede” billeder af det. Den her aften var en af dagene op til jul. Dengang købte vi julegaver til hinanden og vi havde lige præcis den her aften uden kærester eller andet – bare os 2.

img_4596

Men seriøst – SE MINE ØJENBRYN???? Gud jøsses hvor er de tynde. Sådan så de ud i 2010. Det simpelthen ufatteligt, at de har kunne vokse sig store med alt det plukkeri de har været udsat for gennem årene. Jeg hadede jo de skovbryn da jeg var yngre og jeg lavede vitterlig ikke andet end at plukke øjenbryn, fordi de jo voksede som om de blev sprøjtet på daglig basis med gødning. Plus det er min “dårlige” side. Min næse er lidt mere rund fra den her profil. Men Maria synes den giver et lidt blødere udtryk, hvor den anden side gør mig mere skarp. hahaha.

img_4597

Så ramte vi Topmodel. Oh yeah. Jeg husker tydeligt, at mine ben lige blev smallere og længere med pilen på billedet. Selvom jeg faktisk havde/har lange stænger og dengang smallere. Det her er billedet, som blev brugt til introen, når vi så røg ud, så fjernede de en. Jeg husker det som en sjov dag, fordi det var her jeg for alvor fandt ud af, at jeg gjorde det ok på billeder. 😉

Det her billede er efter Topmodel. Måske 2-4 måneder efter. Vi var en del topmodel piger der skulle gå et modeshow i Illum og jeg var SÅ ringe til det. Når jeg ser videoen derfra, så krummer jeg helt tæer over min gang. haha. Men jeg synes dælme jeg så smart og anderledes ud. 😉

img_4598

Jeg er lidt usikker på hvornår og hvordan rækkefælgen er i de her profilbilleder. Men de har alle prydede mit profilbillede i 2012/2013 ved jeg. Men helt alvorligt, hvad sker der for hylden med skoene? Rod under sengen, stikdåser på afveje. Altså… Det heldigt jeg ser cute ud. 🙂

img_4591 img_4592  img_4593

Men helt alvorligt, hvad sker der for hylden med skoene? Rod under sengen og stikdåser på afveje. Altså… Det heldigt jeg ser cute ud. 🙂 Det første billede blev taget lige inden min lillesøsters fødselsdag. Og det sjove ved alle 3 billeder er, at de involverer Café Klædeskabet. Min venindes café i Aalborg, som jeg bestyrede i en årrække. Elskede det sted. Det var ikke bare et job, men mit andet hjem. Og vi brugte det til alt fra arrangementer, til forfester, til aftenmiddage, madklubber, og ja fødselsdage. Selv på vej hjem fra byen blev det brugt til at stille sulten og indimellem faldt vi i søvn dernede. På det her tidspunkt er jeg kommet nogenlunde ovenpå igen efter alt det Topmodel ræs, min tilbage flytning fra København og nogenlunde min spiseforstyrrelse. På det her tidspunkt begyndte jeg at ligne mig selv og se MEGET sundere ud end bare halvandet år forinden. 🙂 Det sidste billede blev taget til Karneval. Vi havde samlet et helt hold, der ville med til Jay Z og Kanye i Boxen, med bus. Og derfor “klædte” min søster og jeg os sådan her ud! Her var øjenbrynene store, men hvide… Hvad jeg dog egentlig ikke har udsat de stakkels øjenbryn for gennem tiden?!

Men så går der sgu for alvor Topmodel-selfie i den igen… Jeg startede i Le Management igen 2012…2013ish? Kort affære igen, men det kick-startede lige lysten og modet lidt igen.

img_4583

Behind the scenes til Rebekka Rebekka shootet med Dennis Stenild bag kameraet. 

img_4587-1

100 Great Danes shootet med Bjarke Johansen bag kameraet. Hvor Maria faktisk var Make-up artisten og hendes navn står også i bogen.  Og billedet nedenunder blev taget sådan lidt “behind the scenes” agtigt. Lidt ærgerligt at det er så sløret. 

557435_10151690895423052_1649660260_n

img_4586

Poler taget oppe hos Le Management i Århus. De blev så sindssygt fede. Og så lavede min veninde Elektra Botin det om til et fiktivt forside billede. 

Den her serie blev lavet i sommeren 2010, lige efter finalen i Topmodel havde fundet sted af den mega dygtige fotograf Isa Jacob. Faktisk kom serien ind på theones2watch.com, hvilket er ret sejt. 

img_4585

Det her blev taget i Påsken i 2013-2014 ish – en serie, hvor et af billederne kom på forsiden af Bastmagazine. Fotografen var Greta Tuckute – hun er sindssygt dygtig. Det sjove var så også, at Rebekka Rebekka var blevet interviewet, så billeder fra den kollektion med mig var også med i samme blad. 🙂 

img_4584

img_4590

Skanderborg festival… Det billede har været der forevigt. Og det er tilbage til 2015, men det er den sommer hvor jeg mødte min dejlige kæreste. Så nu er det Arne Jacobsen billedet jeg har smækket ind som mit profilbillede. 🙂

aj_campaign_2018_033-kopi

Kigger man rigtig godt efter, så kan man godt se jeg er blevet ældre. haha. Men ellers, så synes jeg sgu godt nok jeg ligner mig selv meget godt. 🙂

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvad sker der egentlig i påsken?